<>
   
Velkommen
Sørbymarked 2012
Tilmeld/kontingent
Parkour
FODBOLD
HÅNDBOLD
 Velkommen til håndbolden
 Håndboldens_foto
Haltider
Holdoversigt 2011/2012
 U4_U8
U10 piger
U10 drenge
U12 piger
U12 drenge
U14 piger
U14 drenge
U16 piger
U16 drenge
Håndboldlinks
DHF stillingen
Gymnastik
 Gymnastik program
Holdbeskrivelser
 Mave/balle/lår
Mor/Far/Barn
Sjov & dans
Idræt for sjov
Aerobic
ZUMBA
Spring mix
Motionsdamer
Turbo mix
Drenge Tons
Super Stjernerne
STORE springere
Motorik hold
Træningslokaler
RABAT ordninger
Gymnastik opvisningen
 Gymnastikkens billeder
Gymnastikudvalget
Klubhuset
 2011
Billeder fra renovering 2009
Manualer til personalet
Badminton
 
Svømning
Bestyrelsen
 Årshjulet
Adresseliste
Gen.fors 2012
 Form. beretning
Gen.fors. 2011
Vedtægter
Galgebakken
 Vedtægter
Historie
Samværspolitik
Foto på hjemmesiden
Find vej til Hashøj-IF
HIF's fotogalleri
Adgangsside
 
Forhallen(test)



19-05-2012 23:44:54

 Velkommen kære:
 Guest

                                          Vedtægter for Hashøj IF
                                                         §1
Foreningens navn er Hashøj idrætsforening. Foreningen er stiftet den 14. juni 1971 ved en sammenlægning
af Slots Bjergby Gymnastikforening og Lundforlund/Gerlev Idrætsforening.
Slots Bjergby Gymnastikforening er stiftet ca. 1868 - 1869 som kreds 22 og Lundforlund/Gerlev Idrætsfor-
ening er stiftet den 12. september 1889 som kreds 58. Foreningen har hjemsted på Gerlev Idrætshøjskole,
Slagelse kommune.
                                                         §2
Foreningens formål er ved idræt og andet kulturelt virke at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed
og trivsel.
                                                         §3
Foreningen er medlem af DGI. Foreningen og dens afdelinger kan til enhver tid tilslutte sig andre idrætsor-
ganisationer og/eller specialforbund.
                                                         §4
Foreningen udfører en aktiv pædofili- og samværspolitik. Alle bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer,
træner og ledere i foreningen, testes via børneattest hos rigspolitiet.
                                                         §5
Stk. l
Som aktive kan optages enhver, der ønsker at deltage i foreningens aktiviteter og bidrage til foreningens
drift samt accepterer nærværende vedtægter.
Evt. ønske om passivt medlemskab henvises til støtteforeningen Galgebakken.
Stk. 2
Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den finder grund til det. Det udelukkede medlem kan anke afgø-
relsen ved førstkommende generalforsamling.
Stk. 3
Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren eller til den pågældende udvalgsformand, for at have omgående
virkning. Vedvarende udeblivelse fra aktivitet og manglende kontingentindbetaling fører efter passende
frist til udmeldelse.
                                                         §6
Stk. 1
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år inden 1. april. Generalfor-
samlingen indkaldes ved opslag i klubhus og hal samt ved meddelelse i den eller de aviser, som bestyrelsen
skønner nødvendigt. Indkaldelsen skal ske med 14 dages varsel.
Stk. 2.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamling, skal være formanden i hænde senest 8 dage før gene-
ralforsamlingen.
Stk. 3.
Fremmødte medlemmer, der er fyldt 14 år har stemmeret ved generalforsamlingen. Alle medlemmer, der
er fyldt 14 år er valgbare til bestyrelse og udvalg. Flertallet af bestyrelsen herunder formand og kasserer
skal være fyldt 18 år. Flertallet af udvalgenes medlemmer skal være fyldt 18 år.
Stk. 4.
På generalforsamlingen afgøres alle sager ved simpelt flertal, dog kræves der ved anke af udelukkelse, af et
medlem og ved vedtægtsændringer, at der er mindst to tredjedeles flertal af de stemmeberettigede på
generalforsamlingen.
Skriftlig afstemning foretages ved vedtægtsændringer.
Stk. 5.
Der føres protokol over de trufne beslutninger.
                                                         §7
Dagsordenen for ordinære generalforsamlinger skal indeholde følgende:
           1.  Valg af dirigent
           2.  Valg af to stemmetællere
           3.  Bestyrelsens beretning fremlægges til godkendelse.
           4.  Udvalgenes beretning fremlægges til godkendelse.
           5.  Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse.
           6.  Behandling af indkomne forslag
           7.  Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer. Valgene er for to år.
           8.  Valg af 2 suppleanter for l år.
           9.  Valg af udvalgsmedlemmer. Udvalgsmedlemmerne vælges for to år og således at maksimalt
               halvdelen af udvalgets medlemmer kan være på valg på en gang.
               Badminton                  3 medlemmer                1 suppleant
               Fodbold                    5 medlemmer                1 suppleant
               Gymnastik                  5 medlemmer                1 suppleant
               Håndbold                   5 medlemmer                1 suppleant
               Svømning                   3 medlemmer                1 suppleant
               Valg af støtteudvalg
               Klubhusudvalg              3 medlemmer                1 suppleant
           10. Valg af to revisorer og l revisorsuppleant Revisorerne vælges for to år og er skiftevis på valg.
               Revisorsuppleant vælges for et år.
           11. Eventuelt.
                                                       §8
Stk. l
Mellem generalforsamlingerne ledes foreningen af en bestyrelse på 11 medlemmer. Og et forretningsud-
valg på 5 medlemmer.
Stk.2
Bestyrelsen sammensættes på følgende vis. Formand, næstformand, kasserer og et medlem, der udover
består bestyrelsen af formanden for hver afdeling, samt en person fra henholdsvis klubhusudvalg og spon-
sor udvalget.
Støtteforeningen Galgebakken har ret til at deltage i bestyrelsesmøderne uden stemmeret med en person
                                                       §9
Stk. l
Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg, der ud over formand, næstformand og kasserer består af yder-
lige to medlemmer fra bestyrelsen.
Stk. 2.
Bestyrelsen kan udpege ad hoc udvalg. Disse udvalg har ret og pligt til at deltage i bestyrelsesmøderne
uden stemmeret med en person hver.
Stk. 3
Bestyrelses- og udvalgsmedlemmer der vælges på generalforsamlingen skal lade sig teste med en børneat-
test.
Stk. 4
Bestyrelsen skal hvert år revidere og offentliggøre pædofili- og samværspolitikken.
                                                      §10
Stk. l
Bestyrelsen godkender budgettet, som udarbejdes af udvalgene. Bestyrelsen har ansvaret for koordinering
i foreningen herunder brug af faciliteter og ønsker hertil.
stk. 2
Bestyrelsen tegnes af formanden, eller i tilfælde af hans/hendes fravær ved næstformanden i forening med
et medlem af bestyrelsen. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom tegnes bestyrelsen ved mindst
to tredjedele af bestyrelsen herunder formandens underskrift.
Stk.3
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 4
Bestyrelsen fastsætter kontingent for medlemmerne, efter udvalgenes indstillinger og budgetter.
Stk. 5
Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpelt flertal.
Stk. 6
Bestyrelsen fører en beslutningsprotokol/mødereferat, som underskrives/godkendes senest på efterføl-
gende møde.
Stk. 7
Medlemmer af bestyrelsen og foreningens medlemmer, hæfter ikke personligt i forhold til foreningens
aktiviteter og økonomi.
Stk. 8.
Bestyrelsen har pligt til at behandle og opbevare foreningens fane og øvrige ejendele på forsvarlig vis.
                                                     §11
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Senest den 20. februar overgiver bestyrelsen regnskab og
status for foregående kalenderår til revisorerne.
                                                     §12
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når enten bestyrelsen eller en fjerdedel af foreningens med-
lemmer finder det nødvendigt. Krav herom fra medlemmerne skal fremsættes skriftligt og med forslag til
dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 6 uger efter, at bestyrelsen har modtaget
kravet herom. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes på samme måde som ordinær generalfor-
samling.
                                                     §13
Foreningen kan kun opløses, hvis to tredjedele af de fremmødte på to hinanden følgende generalforsam-
linger stemmer herfor. Eventuelt overskydende midler gives til kulturelle formål i området, der dækker
Hashøjskolens skoledistrikt.
                                           ooooooooOOOoooooooo
Forslag er vedtaget på Hashøj IF’s generalforsamling den 1/4 2011.
______________________               ______________________           ______________________
Finn Poulsen                         Gunnar Uth                       Mette Møller Huscher
______________________               ______________________           ______________________
Kirsten Fischer                      Michael Hansen                   Lone Nielsen
______________________               ______________________
Annitta Madsen                       Max Omø
______________________               ______________________
Olav Olsen                           Jens Møller Huscher
Sidst opdateret: 29 april 2011


- Siden blev vist på 0,016 sekunder - 2546 gange er siden blevet vist